Buddhisme i hverdagen - uden for klostre og templer
Bedeflag, bedemøller og hjemmealtre
Bedeflag i Bhutan
Bedeflag i landskabet er meget karakteristiske for Bhutan - de findes svævende ved bjergpas, på hellige steder, i kløfter over vandløb, på toppen af hustagene, ved floderne og ved dzongs og tempelgårde og foran husene.
Man sætter bedeflag op for at få glæde og lykke, et langt liv, fremgang og velsignelse. Flagene hænges op, så vinden og vandløbene kan viderebringe denne velsignelse til alle bevidste væsener i hele verden - både de levende og de døde.
Bedeflagene findes i de fem farver blå, grøn,rød, gul og hvid. Farverne symbolisere de fem elementer: vand, træ, ild, jord og jern. De forskellige flag har forskellige bønner, som man kan vælge imellem.
Nogle typer bedeflag hænges med snore nær hellige steder, specielt ved bjergpas. Det mest traditionelle bhutanesiske bedeflag er en lang stofbane bundet op ad en høj mast. Bedeflagenes tekster og figurer er skåret ind i en træblok og trykt på stofbaner som gentagende felter.
Chudar - flaget over vandløb
Chudar er et lille flag, der hænges op vandret eller på kryds og tværs ved floden mellem træer og grene og på broer. Flagene kan ses i store mængder lavt hen over bjergbække og vandløb, hvor vandet fører bønnerne videre mod havet, så de kan spredes til alverden.
Chudar er som de fleste andre typer flag til lykke og beskyttelse mod sygdom. Det har påtrykte korte tekster og hellige symboler, bl.a. Vindhesten.
Flagene har de fem hellige farver, og er bundet samme på lange snore. De små vand-flag er de eneste, som hænges op vandret eller på skrå. Alle andre flag ophænges lodret i snore eller op langs en høj mast.
De mange vidt forskellige typer bedeflag er forsynet med lykkebringende og hellige symboler sammen med korte eller lange tekster med bønner, mantraer (meditationsord, f.eks. Om Mani Padme Hum) og sutraer (huskesætninger).
Man vælger at ophænge det bedeflag og den farve, som passer til de bønner, man gerne vil sende af sted.
På billedet ses en skovbæk og Chudar-vandflagene med bønnerne hængende lavt ned over vandet.
Lungdhar med "snipper"
Flaget findes i de fem farver og er samlet på en lang snor, men ophænges lodret. Den har som Chudar-flaget flere typer symboler og tekster.
Ønskebanner med Vindhesten
På flaget bærer Vindhesten en ønskejuvel på sin ryg. Den, som ønsker sig noget specielt, har sit navn skrevet på flaget. Man kan også få en særlig tekst trykt på, for at få opfyldt det bestemte ønske.
I hvert hjørne ses de fire kraftfulde dyr vogte Vindhesten - tigeren, sneløven, dragen og Garuda, den royale himmelske fugl i kamp med en slange.
Kong Gesar af Ling flag
Flaget symboliserer fred, harmoni og fuldkommen oplysning overalt i verden.
Kong Gesar af Ling var en østtibetansk folkehelt, der besejrede de mørke kræfter, som ville krig og lidelse og formørke den åndelige sti. Også i dette flags hjørner vogter de fire kraftfulde dyr.
På billedet herunder ses en række i den røde udgave.
De lange, hvide bannere på høje master
Denne type hvide bannere i flokke på bjergsiderne kan man kun se i Bhutan. De lange baner stof bindes fast til høje master og opstilles i grupper på bjergrygge og fremspring, hvorfra man kan se ned til floden. Det findes i de fem farver op har både symboler eller tekster trykt på. På dette banner står bønnen Omani Padme Hum skrevet "uendeligt" mange gange.
På toppen af masten som en spydspids står en daggert snittet i træ. Den er stukket ned i et vandret træhjul. Daggerten er symbolet på visdommens gud, og hjulet er symbol på den uendelige cirkel i visdommens hjul.
Mandihar - banneret for de døde
Dette hvide flag står i flokke og bruges ved dødsfald. I Bhutan sætter man 108 stænger med bannere op på bjergskråniger og klippefremspring for den døde, og helst hvor man kan se ned til en flod. Flaget er med til at rense den afdødes synder. På det hvide banner er der trykt gentagleser af den hellige skrift Om mani padme hum, som betyder Velsign juvelen i lotusblomsten.
Bedemøller
Bedemøller ses i gadebilledet overalt i Bhutan
De små "vægmøller" hænger på husvægge på gaden eller i lange rækker uden på templets mure, mens de store, tunge møller under tag på torvet findes ved vejkryds nær et vandløb, foran byens tempel eller ved en Dzong.
De små møller, som I ser her på fotografierne, bliver brugt af de forbipasserende til personlige bønner, hvis man er i nærheden. De store møller er tunge at trække rundt, og de betjenes af munke og andre bedende personer. En klokke ringer, hver gang møllen har taget en omgang.
Møllerne skal ALTID drejes mod højre - i retningen MED uret. På samme måde skal man altid gå omkring en stor bedemølle på dens venstre side. Møllerne kan have forskellig udformning og er bemalet med bønner - i reglen Om mani padme hum. Indeni ligger der en lang, omhyggeligt oprullet skriftrulle med hellige skrifter. Når møllen drejes, bliver alle bønnerne fremsagt, og budskabet sendes vidt ud i verden.
Bedemøller i muren uden på et tempel.
Bedemøller uden på en forretning på gaden.
En ældre dame sidder i en moderne by-lejlighed og svinger sin hånd-bedemølle rundt. I den anden hånd holder hun en rosenkrans. Rosenkransen er oprindeligt indisk hinduistisk. Den bruges til at holde styr på antallet af de fremsagte bønner. Rosenkransen har bredt sig vestpå fra hinduisme til buddhisme og islam og videre til det katolske Europa.
Hjemmets bederum
I alle hjem er der et alter. Et hjørne i stuen kan gøre det. Hvis man har råd til det, indretter man et helt rum med alter og god plads på gulvet til bøn. Alterrummet er husets fineste rum.
Alteret kan have flere figurer af Buddha og andre lærde mænd. Alteret og væggene kan være meget smukt udsmykket og der hænger ofte mange billeder og malerier på væggene. Lofterne er ofte malet i orange og ultramarin - en ret skrap blanding, der faktisk giver en flot effekt, når man træder ind.
