Halv-kiraen minder om en slå-om nederdel

Den nye og lette udgave af kiraen er blevet meget populær. De smukke skjorter og jakker er ikke ændret.

 

Phub hjælper Ditte Marie i en halv-kira

 

Halv-kiraen findes i mange forskellige stofkvaliteter og bruges både til hverdag og fest.

Halv-kiraen blev mode, efter den blev opfundet af Bhutans kongelige flyselskab Drukair, som skulle have nyt tøj til stewardesserne. De skulle kunne bevæge sig let rundt i flyet og samtidig bibeholde det bhutanesiske kira-look.

Ændringen fra kira til halv-kira skabte stor ideologisk debat i Bhutan. Der var tvivl om, hvorvidt halv-kiraens nye look overhovedet var bhutanesisk. De traditions-tro i Bhutan frygtede moderniseringen, og tog det som tegn på, at kvinderne ville fornægte deres bhutanesiske identitet.

 

Heldigvis fik de ikke ret. De bhutanesiske kvinder er meget stolte over deres kultur. Halv-kiraen blev modtaget med stor begejstring, og traditionalisterne kunne ikke stoppe vejen mod en mere behagelig tøjstil. Kvinderne fik nu også muligheden for at vælge blandt flere stoffer og mønstre, fordi halv-kiraens lette nederdel er meget billigere. De smukke traditionelle skjorter og jakker er ikke ændret.

I denne UNESCO-samling har vi også valgt at have mange forskellige halv-kiraer, således at I alle kan se og opleve den store variation i stoffernes smukke farver og flotte mønstre.

Young women in kiras at Paro Tshechu, Bhutan - Photo: Jens Kirkeby

Unge kvinder til Tshechu festival i deres allerfineste halv-kiraer og med familiens flotteste smykker på. Kirastoffet når helt ned til jorden og skjuler fødderne.