Tshechu - den store årlige buddhistiske festival

Gennem flere hundrede år har der i de større byer i Bhutan været afholdt en årlig buddhistisk festival, som tiltrækker flere tusinde tilrejsende familier fra landsdelen. Lokale munke danser til meditative toner fra klokker og trommer dagen lang i flere dage. Der fremsiges bønner, og lamaerne viser ritualer med store kræfter, der videregives til de fremmødte.

 


Tshechu velsigner alle

 

Tshechus hellige danse blev grundlagt af Vajrayana-buddhismens mestre. Bare det at være til stede og se disse hellige danse og opleve dem, giver alle tilskuerne en slags velsignelse og fortjenseste (merit)Alle bliver frigjort fra livets lidelser. Det gælder alle dem, som er til stede, inklusiv danserne - og dyr og andre sansende skabninger som fx insekter, som opholder sig i nærheden af Tshechu.

 

Lamaernes meditative danse

Billedvideo. Varighed 4:13 minutter.

Den buddhistiske festival afholdes ved klostre og templer i de større byer. Tidspunktet varierer fra by til by.

Familier fra nær og fjern er mødt op, og mange møder kun hinanden ved denne særlige højtid. Humøret er højt og snakken går livligt på tilskuerpladserne, og den syrlige lugt af tygget betel-nød breder sig.

Man har sit fineste tøj på, og madkurve og termokander til picnic i naturen omkring klostret er en vigtig del. Alle har rejst den lange vej for at modtage den kraftfulde velsignelse, som ligger i munkenes dans og bønnerne. Og alle ser frem til velsignelsen fra den meget store tangka - billedtæppe - der hænges op på tempelmuren som festivallens højdepunkt og afslutning. 

Tshechu har samme størrelse og betydning som Julen har for os i de vestlige lande.

 

Bhutan - Paro Tshechu

En lang men meget beskrivende video, der viser de fleste af munkenes hellige danse ved den buddhistiske festival, Paro Tshechu. Filmen viser også livet omkring tshechu, børn og voksne i deres allersmukkeste festtøj - kira og gho. Børnene leger og forældrene snakker og tygger betel-nød.

Varighed 25:33 minutter, kun lyd, ingen tale. Produceret af PAVDB, Frankrig.

Klip med eksempler på to forskellige danse og dragter

 

Paro tshechu, Bhutan - Photo: Jens Kirkeby

UNESCO-kassernes dragter i brug under festival