Vajrayana-buddhisme - den uforgængelige vej
Bhutan er et land, som emmer af buddhistiske traditioner. De gamle templer er bygget til meditation omkring Buddha, der som en kæmpestor, forgyldt figur står som symbol på den fuldstændige oplysning og indsigt.
Buddha blev født omkring 500 år før Kristi fødsel, og voksede op som prins med navnet Gautama i det sydligste af det nuværende Nepal. Han blev gift og fik en søn. Han levede lykkeligt og beskyttet, indtil han på nogle rejser for første gang mødte lidelse og smerte. Han opsøgte kloge mænd og fandt, at der måtte være en middelvej mellem lidelse og lykke.
Til sidst satte Gautama sig urørligt under et stort og meget gammelt figentræ ved floden og ville enten finde løsningen eller dø af sult. Han faldt i en dyb meditativ søvn, hvor han så sine tidligere liv på jorden og så, hvordan vi selv styrer vores karma imod lykke eller lidelse. Han vågnede igen, frigjort fra jordisk smerte og fuldt vidende og oplyst, nu som Buddha.
Vajrayana-buddhismen er en særlig type buddhisme med tantriske traditioner. Det var ved den tibetanske Guru Padmasmabhavas ankomst til Bhutan omkring år 750, at Vajrayana-buddhismen opstod og bredte sig.
Vajrayana-buddhismen kan forstås som den uforgængelige vej - vejen til forståelse og visdom gennem kampe og modgange til den fuldstændige oplysning.
For at følge den uforgængelige - eller evige - vej skal man være hengiven, meget skarpsindig, og søge vejledning hos en stor spirituel mester.
I dag er Bhutan det eneste land i verden, hvor den tantriske Vajrayana Buddhisme er fastholdt som statsreligion. Buddhismens vejledende principper er direkte indlemmet i regeringens politik.
Opnå den fuldstændige oplysning i dette liv
Normalt kræver det mange liv på denne jord at nå frem til den buddhistiske fuldstændige oplysning. Men ifølge Vajrayana-buddhisme siges det, at hvis du retter dig efter den buddhistiske lære, kan du godt opnå den komplette oplysning allerede i dette liv. Men så skal man følge råd og vejledning fra en kvalificeret mester, fordi den komplette oplysning er meget svær at praktisere og forstå.
Gennem buddhisme udvikler man sin egen mentalitet. Buddha viser os vejen til spirituel fremgang ved mindfulness (åndelig opmærksomhed) og overvejelse.
Meningen med buddhisme er ikke at forgude hellige objekter eller læremestre, men at skabe et tilpas forhold og anerkende dem som vejledere. De fungerer som kilde til inspiration og hjælpere på vores vej.
Også hellige ting er stærke påmindelser om forrige mestre, som opnåede den fulstændige oplysning. De viser os vejen til at opnå det samme.
En udøvende Vajrayana-buddhist stræber efter blive en Buddha allerede i dette liv (det optimale mål), ved døden, eller i det næste liv.
At praktisere medfølelse og lykke
I overensstemmelse med buddhistisk tradition, er den basale lykke knyttet til medfølelse og interesse for alle levende væseners lykke. GNH karakteriseres ved sympatisk medfølelse og viljen til handling for at genoprette balancen for dem, som har mest brug for det.
En måde at begynde på, er at bruge sin naturlige viden og sindets medfølelse. Sympati vokser ud fra bevidstheden om hengivenhed og kærlighed til alle. Bevidstheden kan spredes og udvikle sig til sympatiske handlinger - den sympatiske handling er bevidsthedens frugt og vejen til den fuldstændige oplysning. Læs om Livshjulet her.
Stor National Lykke
Viden og opmærksomheden omkring Bhutan vokser stille og roligt. Mange betragter Bhutan som et lykkeligt land, specielt på baggrund af regeringens koncept om Gross National Happiness (GNH) – Stor National Lykke. Konceptet blev i 1971 introduceret af den visionære fjerde konge af Bhutan, Druk Gyalpo Jigme Singye Wangchuck, da Bhutan indtrådte i FN. Han anses for at være Bhutans store igangsætter og fornyer. En vigtig retningslinje i Gross National Happiness består i at bibeholde Bhutans unikke og traditionsfyldte kultur og et buddhistiosk grundlag.
Lykken kan defineres som en positiv tilstand - det modsatte af lidelse. Det ultimative mål er at udrydde lidelse. Tshechu-festivalerne er meget vigtige for styrkelsen af buddhisme i befolkningen. Lamaernes dans er hellige og giver læring og oplevelser for alle på vejen mod den fuldstændige oplysning.
De store folkefester Tshechu-festivalerne afholdes i Thimphu, Paro og Bumthang. Festerne betyder meget for lykkebevistheden i befolkningen.Tshechu er rettet mod hele samfundet uden hensyn til social status og herkomst. Folk samles for at modtage velsignelse og opnå åndelig belønning (merit) for gode gerninger og hensigter, og for derved at blive lykkeligere og mere harmoniske.
Den store åndelige mester Dilgo Khyentse Rinpoche (1910-1991) måtte som mange andre flygte fra kinesernes invasion i Tibet.
Han slog sig i 1959 ned i Bhutan, og var en af nyere tids største rinpochéer - i samme kaliber som Dalai Lama.
Mange bhutanesere og tibetanere har et billede som dette af deres store åndelige mester tæt på kroppen, hængende på væggen eller stående på alteret. Foto af Matthieu Richard.
Fotografi af den tibetanske mester Thinley Norbu Rinpoche (1931 -2011) bosat i Bhutan siden 1960. Fotografiet hænger i mange hjem og klasseværelser, da han var en elsket buddhistisk læremester for mange mennesker i Bhutan. Til hans begravelse i Paro i 2011 kom der 50.000 bhutanesere for at sige et sidste farvel. Norbu Rinpoche er far til den berømte og nulevende buddhistiske mester og filmproducent Dzongsar Jamyang Khyntse Rinpoche (se hans film Travellers and Magicans, som ligger her)
Fotos af hellige læremestre rummer kræfter
Fotografiet bruges på en helt særlig måde inden for det buddhistiske, religiøse rum. I små kiosker og buddhistiske butikker sælges der genoptryk af fotografier af Dalai Lama og mange andre lamaer og højtstående, oplyste mænd - rinpochéer.
Mange går rundt med et fotografi af deres yndlings-rinpoché i ghoen, i en konvolut eller i en kæde rundt om halsen. I hjemmet hænger der gerne fotografier på væggen eller de står opstillet på det smukke husalter.
"Sindet mildnes ved synet af en stor lama eller rinpoché" sagde lamaen Ngawang Phuntsok og fortsatte: "Jeg bærer altid min mester tæt ind til kroppen.
Hans ufatteligt store kraft sidder i fotografiet, og jeg mærker lidt af kraften, når jeg fordyber mig i billedet."
I lighed med amuletter og andre genstande betragtes et foto af ens mester som en styrkelse af spirituelle kræfter imod onde ånder.
Fotografiet rummer lidt af mesteren selv. Ved at dvæle ved fotografiet sanser man mesterens spirituelle kraft.
Man må aldrig rive et fotografi af en lama eller en rinpoche i stykker. Skal man skille sig af med det, skal det brændes.
Munken - en historie om religion
En kortfilm af Peter Zeuthen. Kamera Peter Thiesen. Produceret af Visual Story.
Varighed 8:04 minutter, engelsk tale med danske undertekster.
Et filmportræt af en buddhistisk lama, der fortæller om sit liv, efter at han som 14-årig blev indviet som munk af Dalai Lama i Indien og vendte tilbage til et nyt liv i klosterskole i Bhutan. Vi får indblik i hverdagen og klosterlivet, klosterskolen og hører meget om buddhismen som religion.